Ringtræning efterår 2026 i Store Merløse

Første gang er ONSDAG den 12. august 2026 kl. 18-19. Tilmelding kan ske, når den enkelte ringtræning er slået op på Facebook.

De efterfølgende onsdage er d. 19/8 (aflyst), 26/8, 2/9, 9/9 og d. 16/9 i tidsrummet kl. 18-19.

Der er kaffe efter træning.

Vi kommer ind på hvordan man gør i ringen, træner og øver at præsentere vores hunde på den bedste måde, vi træner tempo, glæde og power i ringen og vi træner ro og brug af ”tænd-stop” knappen.

Programmet vil variere fra gang til gang, og også meget tage udgangspunkt i dagens holds ønsker og behov.

Jeres underviser er Camilla Kleding. 

Mødested på adressen Holbækvej 10, 4370 Store Merløse, på boldbanerne.

Tilmelding sker via FB-opslag efter først-til-mølle princippet, så hold øje med opslag.

Hvis du ikke kan se opslag på FB, så kan du henvende dig til Hanne Lauridsen på mail: hanne.lauridsen@gmail.com eller på tlf. 22 34 50 46. Alternativt kan du aftale med en anden deltager om at orientere dig, når Facebook-opslaget bliver offentliggjort.

Det koster 50 kr. som indbetales på MobilePay 235885

Vent med betaling til du har fået besked om, at du har fået en plads. 

Ved betaling:

  • skriv navn + medlemsnummer
  • send et screenshot af betalingen til Hanne Lauridsen via Messenger eller sms på 22 34 50 46. Betalingen er bindende.
Løbske tæver

Løbske tæver er velkomne med løbetidsbukser.

Giv venligst Camilla besked ved ankomst, så I kan blive guidet bedst muligt.

Vi anbefaler kun deltagelse, hvis tæven trives mentalt under løbetiden og stadig får en god oplevelse ud af træningen.

Af hensyn til øvrige deltagere må ejere af tæver i løbetid gerne oplyse dette allerede ved tilmelding.

Vi glæder os til nogle hyggelige træningsaftener med jer og jeres hunde.

Udvalg under Dansk Gravhundeklub